Om os

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Garanti for Viden, Kvalitet, Service og Entusiasme

Vi gør det personligt – sikkert og nemt for dig

Siden 1995 har Dronninggaard leveret vin og vingaver til små og mellemstore virksomheder, organisationer, privatkunder og enkelte gode restauranter. Vi tager os godt af enhver bestilling. Det er os selv, der sørger for at pakke, køre og levere netop din skræddersyede logo-æske med dit visitkort. Du får en vinbeskrivelse med, trykt på dit eget brevpapir. Du sparer både tid og sikrer dine kunders tilfredshed. Personlig service ydes hver dag fra kl 7:30 til 16, hvor vi er klar på lager, butik og kontor. Hos os er det nemt og sjovt at handle vin.

Hurtig levering

Vi har hjemme i Fredensborg, leverer hurtigere end de fleste kan, og vi leverer selv, typisk fra dag til dag og allerede mellem kl 9-11 i Storkøbenhavn, ugentligt på Sjælland og med fragtmand til resten af landet.

Europas mangfoldighed

Husk at der findes tusindevis af forskellige druesorter, så hvorfor nøjes med de samme gengangere. Vi kan overraske dig med druer fra egne, som du måske endnu ikke har smagt eller er opmærksom på, og så støtter du tilmed naturens mangfoldighed.

Old school

Dronninggaard står for autentiske vine og god gammeldags købmandskik. Det er også lidt den forsvunde, tid vi søger. Den næsten glemte drue på en nordvendt skråning, lavet af en stædig vinbonde gør os nysgerrige. Vi tror på naturen og traditionen. Kvalitetsvin laves først og fremmest i marken og derefter med omhu og tålmodighed i kælderen.

Vi elsker vin

Det kan være svært at skelne vinbondens gode vin fra den masseproducerede.  Vi søger den mangfoldige smag af Europas druer, terroir og klassiske vin. Vores vine er egnstypiske og smager af den vinstok og jord, de kommer fra. Vi vælger vine med personlighed, balance og god finale. Vine som er oplagte både til traditionel mad og selskabelighed.

Sundere vin

Vi holder øje med, om vinbonden dyrker sin mark organisk, om han skåner naturen (og vores krop) for indtag af unødige kemiske stoffer. Derfor vælger vi kvalitetsvin med mindst mulig svovlindhold. Vi undgår vine, der tilsættes ekstra konserveringsmiddel for at kunne sejle ugevis over Ækvator eller at skulle vente i en container under solen. Desuden er mange af vores nye vine økologiske. Faktisk indkøber vi ikke mere nogen vin uden at have smagt mindst ét økologisk alternativ.

Vort sortiment.

Vi importerer, lagerfører og sælger 300 skønne forskellige vine : Champagne, rød, hvid og søde vine samt spiritus og hedvine. Vores sortiment omfatter genkendelige vin i alle prisklasser. Det er sjældent den billigste vin, der er bedst, men heldigvis heller ikke altid den dyreste. Vi lagerfører alle flaskestørrelser : kvartflasker, halvflasker, 75cl, magnum, dobbeltmagnum, 5 liters imperial samt Bag-In-Box.

Vi foretrækker vin fra Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland og Østrig. De bedste barbera og nebbiolo er fra Piemonte; Sangiovese fra Toscana; Syrah kommer fra Nord-Rhône; Chardonnay fra Bourgogne; Merlot fra Pomerol og St-Emilion; Cabernet fra Médoc; Chenin og Sauvignon fra Loire; Riesling fra Tyskland og Alsace, Grüner Veltliner fra Østrig

Think Global, buy local

Der findes fortrinlige vine i den nye verden, men druesortene dér er europæiske. Arbejdsløn og kontrol ’Over There & Down Under’ er ikke altid på samme høje niveau som i Europa. For at beskytte Europas mangfoldighed har man i samtlige vindistrikter foreskrevet verdens mest strikse regler for, hvad man må og skal i både vinmark og vinkælder. Det er bl.a ved at underbetale bønderne, at vin fra den ny verden, trods absurd lang fragt og CO2 udslip, alligevel sælges med 3 flasker for 100 kr. For naturen og for vor egen skyld, er det oplagt at købe mere europæisk.

Social bæredygtighed & Fair-Trade

Det tager mindst 2 år for en vinbonde at lave sin vin : et års arbejde i marken (druer høstes kun én gang om året) og vinen skal typisk modnes ét år i kælderen inden aftapning. De fleste vine og distrikter kræver endnu længere lagring og opsyn i bondens vinkælder. Gennemsnitprisen hos Dronninggaard er ca 100 kr pr. flaske kvalitetsvin. Med dansk moms og afgifter bidrager vore kunder med 40 kr. til statskassen og 40 kr. til den europæiske vinbonde. Social bæredygtighed & Fair-Trade begynder derfor hos dig, når du hos os vælger en flaske til 100 kr. for så deler bonden, staten og vinhandleren retfærdigt og samtidig bæredygtigt. Vinbonden får nemlig en rimeligere dækning for sin egen umage og arbejde samt diverse omkostninger (løn, driftmidler, emballage, renter og risiko…).

Kvalitetsgaranti : Uanset hvem vinen skal nydes af og med, så garanterer Droninggaard den allerbedste vin til lejligheden.

”Hvis du kan lide vinen, så sig det til dine venner, hvis ikke, så sig det til os.”