Chateau Lamothe Vincent 2011, Bergerac

Dette fantastiske slot har stort set vundet alle de medaljer det er værd at vinde. Besøg slottes hjemmeside og se selv

Entre-Deux-Mers er et relativt stort område i Bordeaux beliggende mellem floderne Dordogne og Garonne. Heraf navnet som betyder ” mellem to have” En stor del af vinmarkerne i denne smukke grønne region giver relativt lette, lidt “stramme” rødvine på Cabernet-Sauvignon og Merlot. En del marker er dog reserveret til fremstilling af tørre hvide vine som i kvalitet svinger mellem det absolut minimale og op til endog rigtig gode vine. Den helt afgørende faktor for kvaliteten er vinbondens ambition om kvalitet frem for volumen og så en stor portion hårdt arbejde i markerne. De fremherskende druesorter er Sauvignon Blanc, Semillon og Muscatelle.

I 4 generationer har Chateau Lamothe-Vincent været et rigtigt familieforetagende som leder et engageret og meget kompetent team af dygtige vinmagere. Resultaterne er da også til at få øje på idet slottet er et af områdets mest præmierede slotte både i Frankrig og i forbindelse med internationale smagninger.

Denne fremragende rødvin er dyrket på ca. 25 hektar marker med en druesammensætning på 85% Merlot og 15% Cabernet Sauvignon. En gennemsnitlig årgang frembringer ca 250.ooo flasker. Slottet råder over de mest moderne gæringsfaciliteter og kombinerer på bedste vis disse med gamle hæderkronede traditioner.